Reference

Habib Hanif Nr 4 ved Nabba VM 2007, tidl.
Dm sølvvinder Body Building, tidl nr 2 ved Mr Fitness

I starten af 2006 Skete det utænkelige... Jeg blev kørt ned på vej til en konkurrence i Sverige og var meget tæt på at få amputeret mit ene ben. Lægerne på Gentofte Sygehus sagde at jeg aldrig kom til at arbejde, gå eller træne igen. Men jeg ville det anderledes, jeg nægtede simpelthen at lytte til hvad de og alle andre eksperter fortalte mig. Jeg var aldrig et sekund i tvivl om, at jeg ville gøre deres ord til skamme!

Efter et år havde jeg opnået det umulige. Lægerne sagde at de aldrig havde set et så hurtigt comeback efter min tilstand nogensinde før... Efter utallige operationer og genoptræningstimer var det lykkedes mig at gå og arbejde igen.

Men jeg havde et ultimativt mål, jeg ville stille op igen. Jeg har tidliger været på podiet i Fitness og Body Building, men har altid følt at jeg aldrig havde ramt formen 100%, så det vigtigste var at ramme mit livs form. En af mine venner anbefalede Lars, og jeg vidste også at han tidligere havde hjulpet Lars Hüttel til sejr i Mr. Fitness og Fitness Cuppen.

Vi mødtes og aftalte et forløb der skulle få mig klar til VM i Rusland ca 6 måneder senere og jeg ville som forberedelse undervejs stille op til Mr Fitness. Jeg vandt show runden i Mr Fitness, men fik at vide af Lisser Frost, at dommerne havde ment at jeg var for stor i forhold til de andre deltagere, så samlet blev det kun til en fjerde plads. Men Lars lovede mig at ved Vm i rusland ville jeg stå i mit livs form, hvilket jo også var det vigtigste.

Og som sagt, så gjort. Jeg blev nr 4 ved et VM med 40 deltagere i min klasse og 265 deltagere totalt. Mig og min kæreste var fuldstændig chokerede over hvad der skete i tiden mellem Mr Fitness og VM. Jeg smed 4 kilo og prøvede for første gang at have riller på ballerne og tvær striber over alt. Det var uden sammenligning mit livs form, jeg havde faktisk ikke selv troet at min form kunne blive så god. Det var helt klart en fordel at man internationalt gerne må være større end den danske Mr Fitness konkurrence. Jeg vil gerne takke Lars for at jeg ramte mit livs form denne gang, han var der 100 for mig under hele forløbet. Han viste mig det umulige i min fysik, og har motiveret mig til endnu bedre resultater fremover. Der er ingen tvivl om, at han skal hjælpe mig igen!

Tilbage til oversigt