Reference

Troels Hansen Guld DM Bodybuilding +100 2013, nr 2 overall DM Bodybuilding 2013, bronze DM Bodybuilding + 100 2010.

Jeg fik anbefalet Lars som coach, da jeg havde hørt fra flere inden for sporten, at han var meget dygtig. Jeg havde også lagt mærke til, at de atleter han var coach for, var i enormt god form.

Under mit samarbejde med Lars, fandt jeg hurtigt ud af, at han virkelig ved, hvad han snakker om. Lars er ekstremt dygtig og har en enormt stor faglig viden og erfaring. Mit forløb hos ham var fuldt ud tilfredsstillende og forløb lige efter planen fra start til slut.

Jeg startede mit forløb hos Lars blot 5 måneder før DM 2010. Her fik jeg lavet kost- og træningsplan, som løbende blev justeret hele vejen. Lars styrede det for mig hele vejen fra start og til selve konkurrencedagen. Jeg skulle blot følge den plan han havde lavet til mig, og andet skulle jeg ikke bekymre mig om. Undervejs fulgte vi løbende op på fremgangen, og det holdt mig motiveret og fokuseret. På selve konkurrencedagen, hvor man normalt er presset, var der et minimum af stress, fordi jeg havde Lars´ fulde opmærksomhed, og han havde en nøje udarbejdet plan for, hvad der skulle ske time for time.

Lars sørgede for, at jeg på selve konkurrencedagen stod i mit livs form.

De vigtige ting jeg bl.a. særligt vil fremhæve i mit forløb hos Lars er:

Lars er yderst kompetent og behagelig at arbejde sammen med, han er realistisk og holder hvad han lover. Selve kostplanen er meget nem og alsidig på samme tid, så man ikke kører træt i det og forbliver på sporet hele vejen. Jeg opnåede rent faktisk at tage muskelmasse på under selve diæten, det har jeg ikke prøvet før! Lars var der 100% for mig på selve konkurrencedagen. Efter 2010 havde vi snakket om at jeg skulle komme tilbage med meget mere masse for at kunne vinde + 100, så i 2013 vejede jeg ind på 116 kilo, ca 8 kilo tungere end tidligere med mere tryk og i mit livs form, hvilket resulterede i Guld i + 100. Jeg vil varmt anbefale Lars som coach, og han skal helt sikkert også være ved min side til min næste konkurrence.

Tilbage til oversigt